Vraget målmand langer ud efter Liverpool
Efter otte år i Liverpool i engelsk fodbold tager fodboldmålmanden Pepe Reina hul på en ny udfordring, når han indleder et lejemål hos italienske Napoli i den kommende sæson.
Spanieren er dog langt fra tilfreds med den måde, han blev hældt ud af Liverpool på, efter at den engelske klub hentede belgieren Simon Mignolet i Sunderland.
- Hvis der er en ting, jeg ærgrer mig over, så er det måden, jeg siger farvel på, skriver 30-årige Pepe Reina på sin hjemmeside i en afskedshilsen til Liverpools fans.
- Det er kun naturligt, at jeg er skuffet, når Liverpool-ledelsen besluttede at låne mig ud til Napoli uden at informere mig om det først.
- Jeg mener, at jeg fortjente bedre end det, selvom jeg forstår, at man skal træffe svære beslutninger i fodbold, skriver målmanden, der har kontrakt med Liverpool frem til 2016.
Liverpool hentede Pepe Reina hos spanske Villarreal i sommeren 2005.
I Napoli bliver målmanden genforenet med den træner, der hentede ham til England, Rafael Benitez, som er ny træner for de italienske vicemestre.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde