Christian Poulsen var ikke savnet på banen i fodboldlandsholdets 2-0-sejr tirsdag over Norge.
Landstræner Morten Olsen havde vraget den normale anfører til EM-kvalifikationskampen i Parken på grund af manglende spilletid hos Liverpool i England.
Mens mange har spekuleret i, at Christian Poulsen får svært ved at komme tilbage i landsholdets startopstilling efter Niki Zimlings og William Kvists flotte samarbejde på midtbanen, er spilleren selv fortrøstningsfuld efter skiftet til franske Evian.
- Jeg føler, at det er op til mig at få fast spilletid og så levere på mit normale niveau, siger Christian Poulsen til B.T.
- Jeg må vise Morten, hvad jeg kan, og så må jeg sørge for, at det er med en form, så han ikke kan komme udenom at bruge mig i de to kampe i oktober mod Cypern og Portugal, hvor vi bare skal kvalificere os til EM, siger han.
Morten Olsen slog før kampen mod Norge fast, at han regner med at se Christian Poulsen tilbage på landsholdet.
Evian-spilleren er også meget ivrig efter at vise sit værd på landsholdet mod Cypern og Portugal oven på et frygteligt år hos Liverpool.
- Det er to helt afgørende kampe, og jeg vil gøre alt for at være tilbage på landsholdet.
- Jeg føler, at det er op til mig. Og for første gang i mange måneder har jeg faktisk chancen for at vise, hvad jeg kan, siger Christian Poulsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker