Torsdag den 30. september 2010 ligner en af de mindre sjove dage for spansk cykelsport. Ikke bare er det kommet frem, at Alberto Contador har afleveret en positiv dopingprøve under årets Tour de France.
Flere spanske medier skriver således, at der også er en dopingsag på vej mod nummer to i årets Vuelta a España, Ezequiel Mosquera.
Den 34-årige bjergrytter var helt frem til løbets næstsidste dag i spil til at vinde Vueltaen, men måtte til sidst se Vincenzo Nibali køre med den samlede sejr.
Meldingerne fra det spanske går endvidere på, at også en af Mosqueras holdkammerater på Xacebeo Galicia-mandskabet har afleveret en positiv dopingprøve.
Holdets sportsdirektør Alvaro Pino slår fast, at man endnu ikke har fået melding om nogen dopingsag.
- Jeg er forstenet. Vi var faktisk sikre på, at en dopingsag på vores hold ville være udelukket, siger han.
Mosquera har skrevet kontrakt med det hollandske Vacansoleil-hold fra nytår.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned