Tour de France-vinderen Alberto Contador benægter doping under årets store franske etapeløb, og landsmanden Ezequiel Mosquera siger det samme om sin dopingsag, der ligesom Contadors også kom frem torsdag.
Mosquera afleverede under årets Vuelta a España, hvor han blev samlet toer, en positiv dopingprøve, der viste spor af stoffet hydroxyethyl. Men hvordan stoffet er kommet i kroppen, ved han ikke.
- Min samvittighed er super ren. Jeg ved virkelig ikke, hvordan hydroxyethyl er kommet i min krop, siger Mosquera.
Også Xacobeo-holdkammeraten David Garcia Da Peña afleverede en positiv prøve i løbet. Han afviser også at have dopet sig.
Mosquera har skrevet kontrakt med det hollandske Vacansoleil-hold fra nytår og to år frem. Han blev testet positiv den 16. september midt under årets Vuelta, der blev vundet af italieneren Vincenzo Nibali.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker