Vueltaen dropper smuttur til Frankrig og Tourmalet
Søndagens etape i Vuelta a España kommer alligevel ikke til at slutte på toppen af Col du Tourmalet.
Vuelta a España slår alligevel ikke et smut forbi Frankrig i dette års udgave af cykelløbet.
Søndag skulle Vuelta-feltet have sluttet på toppen af det legendariske Tour de France-bjerg Col du Tourmalet, men den plan er nu blevet ændret.
De franske myndigheders seneste coronarestriktioner har ført til, at Vueltaen holder sig på den spanske side af grænsen mellem de to lande.
Søndagens etape slutter nu i stedet på toppen af stigningen Aramón Formigal.
Det skriver Vuelta a España på sin hjemmeside.
Dette års Vuelta er startet med adskillige bjerge på ruten. Torsdag vandt Dan Martin (Israel Start-Up Nation) en bjergduel mellem løbets klassementsfavoritter.
Primoz Roglic (Jumbo-Visma) fører i den samlede stilling, men med blot fem sekunder ned til netop Dan Martin.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker