Vueltaens bjergduks udgår efter styrt med Mads Pedersen
Efter to etapesejre er Jay Vine ude af Vueltaen efter et styrt på torsdagens etape. Foto: Jorge Guerrero/Ritzau Scanpix
Jay Vine, der førte Vueltaens bjergkonkurrence er udgået efter et slemt styrt på torsdagens etape.
Den australske cykelrytter Jay Vine er færdig i årets Vuelta a Espana.
På torsdagens 18. etape er han styrtet så voldsomt, at han har været nødt til at udgå af det spanske etapeløb.
Det oplyser hans hold, Alpecin-Deceuninck, på Twitter.
Vueltaen beskriver på Twitter, at Vine var en del af et større styrt, som også implicerede Mads Pedersen, der er iført den grønne pointtrøje.
Vine var iført bjergtrøjen, da han førte bjergkonkurrencen foran Richard Carapaz.
Den 26-årige Vine har imponeret stort i bjergene og vundet to etaper i Vueltaen.
Vine er kendt for sin meget specielle historie, da han er verdensmester i e-cykel.
Australieren fik chancen hos Alpecin-Deceuninck i 2021, da han imponerede på sin e-cykel på onlineplatformen Swift.
Han triumferede på Vueltaens 6. og 8. etape, hvorefter han overtog føringen i bjergkonkurrencen.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker