Wada er bekymret efter russisk fyring af antidopingchef
Yuri Ganus er blevet fyret fra Ruslands Antidopingagentur (Rusada). Ifølge chefen for Ruslands Olympiske Komité var beslutningen enstemmig. Ganus har været kendt for at være særdeles kritisk over for den russiske regerings antidopingarbejde. (Arkivfoto) Foto: Shamil Zhumatov/Reuters
Shamil Zhumatov/Reuters
Wada ser med bekymring på situationen i Rusland, hvor chefen for landets Antidopingagentur er blevet fyret.
Det Internationale Antidopingagentur (Wada) er ikke glad for udviklingen i Ruslands Antidopingagentur (Rusada), som fredag har fyret chefen Yuri Ganus.
I forbindelse med Ganus' exit har Rusadas vicechef, Margarita Pakhnotskaya, også forladt sin post, ligesom at det uafhængige internationale medlem af Rusada's bestyrelse, Sergey Khrychikov, er fortid i det russiske dopingagentur.
- Wada forstsætter med at overvåge Rusadas udvikling tæt, skriver Wada i en pressemeddelelse.
- Det er vigtigt for verdens antidopingkodeks, at nationale dopingagenturer, som Rusada, ikke lader sig påvirke i deres operationelle beslutninger og aktiviteter, så de kan foretage arbejdet uafhængigt og effektivt, fortsætter Wada.
Wada mener, at fyringen af Yuri Ganus sætter en streg under vigtigheden af, at Rusada fastholder sin uafhængige drift.
Ganus har vakt opsigt med sine udmeldinger om landets store dopingskandale i sin stilling som Ruslands førende dopingbekæmper.
Han har blandt andet kritiseret den russiske præsident, Vladimir Putin, og opfordret ham til at komme mere på banen.
Han har ligeledes opfordret Ruslands atletikpræsident til at gå af, ligesom han også har udtalt sig meget kritisk om sportsminister Pavel Kolobkov.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub