Wada overvejer Fuentes-appel for at redde dopingbeviser
Det internationale antidopingagentur, Wada, overvejer at appellere tirsdagens retsafgørelse om at destruere vigtigt bevismateriale i Eufemiano Fuentes' retssag.
Da retten i Madrid valgte at idømme den spanske læge et års betinget fængsel, blev det samtidig besluttet, at mere end 200 beslaglagte blodposer skal ødelægges.
Sker det, så kan Wada aldrig komme til bunds i den såkaldte Operacion Puerto. Dermed risikerer et stort antal dopingsnydere at slippe for straf.
- Beslutningen om at ødelægge alle blodposer er meget skuffende og utilfredsstillende for Wada og hele antidopingmiljøet, skriver Wada på sin hjemmeside.
Wada havde håbet på, at antidopingagenturet kunne få indsigt i det omfattende bevismateriale.
- Det ville sikre en passende sportslig sanktionsproces mod de snydere, der har benyttet sig af Fuentes' tjenester.
- Wada gennemlæser i øjeblikket dommen og overvejer muligheden for at appellere med vores spanske rådgivere og det spanske antidopingagentur (AEA), skriver Wada.
Wada har frem til den 17. maj til at appellere dommen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde