Et større drama var tilsyneladende under opsejling i høringen om Alberto Contadors positive dopingprøve ved den internationale sportsdomstol CAS.
Ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) overvejede det internationale antidopingagentur Wadas advokater at forlade høringen i protest mod, at de ikke fik lov at indkalde den australske antidopingekspert Michael Ashenden som vidne.
Ashenden skulle bruges til at underbygge teorien om, at Alberto Contador 20. juli 2010 ulovligt fik foretaget blodtransfusion under Tour de France.
Det er præcis denne dag, hvor spanieren hævder at have spist en bøf, der var forurenet med det clenbuterol, der udløste den positive dopingprøve.
Wada mener, at forekomsten af plastikblødgøreren Dehp i Alberto Contadors blod er et tegn på bloddoping, og det synspunkt ville man gerne have haft Michael Ashenden til at underbygge.
Men svaret fra CAS-tribunalet var, at man i stedet kunne afhøre en anden ekspert i form af Paul Scott, som Contador-lejren indkaldte for netop at afvise, at plastikrester i blodet er et sikkert bevis på bloddoping.
Den besked rystede Wada-lejren så meget, at man seriøst overvejede, om man skulle udvandre.
- På det tidspunkt stod vi virkelig på en knivsæg, fortæller en unavngiven kilde, der angiveligt var til stede under høringen, til AP.
Wada nøjedes dog med at indgive en skriftlig klage efter høringen, og samtidig åbner det op for, at man kan anke CAS-afgørelsen til højesteretten i Schweiz, hvis Contador bliver frikendt.
CAS har meddelt, at man regner med at have en afgørelse klar i Contador-sagen engang i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde