Walcott efter comeback: Det har været hårdt mentalt
Arsenal’s Theo Walcott, d. 1. januar i år i London. Foto: Tim Ireland/AP/POLFOTO
Tim Ireland/AP/POLFOTO
Theo Walcott fik comeback i Arsenals startopstilling i FA Cuppen efter en skadespause på et år.
På etårsdagen for sin alvorlige knæskade fik den engelske landsholdsspiller Theo Walcott søndag comeback i Arsenals startopstilling.
Det skete i FA Cuppens tredje runde mod Hull. Han pådrog sig pudsigt nok skaden på samme stadie af pokalturneringen mod Tottenham sidste år.
Comebacket var derfor en forløsning efter et års skadesmareridt.
- Mentalt har det været virkelig hårdt, når man genoptræner alene, og når ens holdkammerater går ud til træning eller rejser til VM, siger Theo Walcott.
Han spillede 76 minutter, men kom ikke på måltavlen i sejren på 2-0.
- Jeg var involveret undervejs og fik nogle chancer. Jeg ville gerne have scoret, men det blev ikke i denne omgang.
Manager Arsène Wenger var dog tilfreds med den hurtige offensivspillers indsats.
- Der var positive tegn, han var farlig. Han har ikke mistet kvaliteten i sine løb. Men han mangler noget kamptræning efter at have været udenfor i et år, siger franskmanden.
Walcotts næste chance for spilletid er på søndag, når Arsenal hjemme møder Stoke i Premier League.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker