Walcott redder Arsenal fra skuffelse mod bundhold
Theo Walcott indtog hovedrollen, da Arsenal torsdag vendte et truende nederlag til sejr på 3-1 ude over West Ham United, der ligger i bunden af Premier League.
Den engelske landsholdsspiller scorede to gange inden for tre minutter midt i anden halvleg, da Arsenal vendte 0-1 til 2-1.
Den første scoring var noget heldig, da West Ham-målmanden Adrian droppede, men kort efter headede Walcott Arsenal foran med et flot hovedstød.
Arsenal gav comeback til Lukas Podolski, der har siddet ude med en skade i omkring fire måneder.
Tyskeren kom ind kort før 1-1-scoringen, og Podolski fejrede sit comeback ved at slå sejren fast med kampens sidste mål.
Nicklas Bendtner fik de sidste seks minutter for Arsenal, da han afløste førsteangriberen Olivier Giroud.
Med sejren topper Arsenal Premier League med 39 point for 18 kampe.
Arsenal kan senere i dag miste førstepladsen til Liverpool.
Det kræver dog, at Liverpool ude besejrer formstærke Manchester City.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned