Wales' succestræner: Frygt ikke at fejle eller at drømme
Chris Coleman mener, at semifinalepladsen ved EM skyldes mod og drømme.
Wales spillede sig fredag i semifinalen ved EM med en overraskende sejr på 3-1 over Belgien.
Ifølge træner Chris Coleman skyldes sejren, at spillerne havde alt at vinde og turde drømme stort.
- Drømme, vær ikke bange for at drømme. For fire år siden var jeg så langt væk fra det her, som man kan forestille sig, og se nu hvad der er sket, siger han ifølge AFP.
- Hvis du arbejder hårdt nok og ikke er bange for at drømme eller fejle, så sker sådan noget som det her. Det er dejligt, og jeg nyder det, siger Coleman, der blev walisisk landstræner i 2012.
Allerede inden semifinalen mod Portugal havde holdet skrevet sig ind i de walisiske historiebøger. Det er første gang siden VM i 1958, at holdet deltager ved en slutrunde.
Desværre for Coleman må han undvære nøglespillere som Ben Davies og Aaron Ramsey i semifinalen, fordi de med en advarsel i Belgien-kampen har fået karantæne.
Gareth Bale er til gengæld klar til mødet med sin angrebskollega fra Real Madrid - Cristiano Ronaldo.
Wales' største stjerne fik ikke scoret mod Belgien, men han står noteret for tre fuldtræffere i turneringen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde