André Ward har svært ved at vente, til det bliver lørdag aften i Oakland. Her vil den amerikanske bokser forsøge at besejre danske Mikkel Kessler i en WBA-titelkamp, der samtidig er begge bokseres debut i Super Six-turneringen.
- Jeg har ikke så meget at sige. Jeg har det som lige før en storm. Jeg er klar til at eksplodere, siger André Ward.
Sent onsdag aften dansk tid deltog han i en udendørs pressekonference foran rådhuset i Oakland sammen med Kessler. Amerikaneren så glubsk på mesterskabsbæltet, som Kesslers promotor, Kalle Sauerland, sad med under armen.
- Jeg er i fremragende form, men er åbenbart altid underdog. Mikkel vil beholde sit bælte, men jeg vil have det. Rigtig, rigtig, rigtig meget. Ingen giver amerikanerne nogen chance for at vinde kampe i Super Six, og det tager jeg meget personligt, siger André Ward.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde