Wass er skadet i lænden: Operation kan blive nødvendig
Celta Vigos Daniel Wass er ude med en skade for tiden. Foto: Scanpix/Miguel Riopa
Scanpix/Miguel Riopa / Arkiv
Celta Vigo-spilleren Daniel Wass er skadet i lænden og misser søndagens kamp mod Atlético Madrid.
Smerter i lænden forhindrede Daniel Wass i at deltage i mandagens 2-1-sejr hjemme over Las Palmas, og midtbanespilleren misser også søndagens udekamp mod Atlético Madrid.
Celta skriver på fodboldklubbens hjemmeside, at en skanning har vist, at Daniel Wass har en skade i lænden.
Klublægen Juan José Garcia Cota har undersøgt Daniel Wass, som til at begynde med skal behandles med fysioterapi.
Hvis det ikke hjælper, så kan en operation blive nødvendig, vurderer lægen, der ikke kan sætte tid på danskerens pause.
Den tidligere Brøndby-spiller har været stamspiller hos Celta i hele denne sæson, og gode præstationer har også bragt ham på tale til landsholdet og en mulig udtagelse til sommerens VM-slutrunde i Rusland.
Daniel Wass havde inden skaden spillet de første 26 ligakampe for Celta, som har 38 point efter 27 spillerunder i midten af rækken.
Skaden sætter dog Daniel Wass tilbage i spillet om en VM-billet, da landstræner Åge Hareide udtager en trup på tirsdag til den forestående venskabskamp mod Panama.
Danmarks kamp mod Panama spilles 22. marts på Brøndby Stadion.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde