Wawrinka snupper første semifinaleplads i sikker stil
Stanislas Wawrinka vandt Australian Open i 2014. Nu er han kun én kamp fra at stå i finalen igen. Foto: AP/Dita Alangkara
AP/Dita Alangkara
Stanislas Wawrinka skulle kun bruge tre sæt på at sende franskmanden Jo-Wilfried Tsonga ud af Australian Open.
Den tredobbelte grand slam-vinder Stanislas Wawrinka er klar til semifinalen ved Australian Open i tennis.
En velspillende schweizer levnede ikke den 12.-seedede franskmand Jo-Wilfried Tsonga mange chancer i sejren på 7-6, 6-4 og 6-3.
De to spillere var uhyggeligt godt servende i første sæt, hvor ingen af dem gav en eneste breakbold væk.
I tiebreaken var fjerdeseedede Wawrinka dog klart stærkest, og med 7-2 var første sæt i hus.
Andet sæt var spillemæssigt også rimelig lige, men på de vigtige bolde viste Wawrinka, hvorfor han har grand slam-titler på meritlisten, og Tsonga ikke har.
Schweizeren udnyttede begge de breakmuligheder, han tilspillede sig i andet sæt, og så var Tsongas ene servegennembrud ikke meget værd.
Kravet var nu tre sæt på stribe til franskmanden, hvis han ville videre, og den udfordring så ud til at knække Tsonga.
Han blev brudt i sit første serveparti i tredje sæt, og da han trods et par chancer ikke formåede at bryde tilbage, kørte Wawrinka sikkert sejren i land.
Den ene semifinale i grand slam-turneringen i Melbourne kan blive et rent schweizisk anliggende, hvis Roger Federer lever op til favoritværdigheden mod tyskeren Mischa Zverev senere tirsdag.
Vinderen af den kamp støder ind i Wawrinka.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker