Wayne Rooney frygter de polske kontraer

England skal tirsdag aften på en svær mission i Warszawa, hvor det polske landshold venter til en topkamp i VM-kvalifikationens gruppe H.

Offentliggjort Sidst opdateret

Og den engelske angriber Wayne Rooney forudser en meget sværere kamp end fredagens 5-0-walkover mod San Marino, hvor Manchester United-spilleren selv nettede to gange.

- Ja, det bliver en helt anden kamp, siger Rooney til Sky Sports.

- Vi ved, at det bliver en svær kamp. Polen er meget stærke på kontraerne.

England har fået en stærk start på VM-kvalifikationen og fører også gruppen med syv point efter tre kampe. Og Wayne Rooney, der vikarierede som anfører i fredagens kamp, tror på endnu et godt resultat i den polske hovedstad.

- Forhåbentlig kan vi spille med den samme indstilling som i de seneste par kampe. Og så kan vi forhåbentligt også få et brugbart resultat, siger Manchester United-angriberen.

Rooney overtog det engelske anførerbind i karantæneramte Steven Gerrards fravær. Men det forventes, at Liverpoolspilleren igen overtager det prestigefyldte erhverv i kampen mod Polen.

/ritzau/