Manchester United-angriber Wayne Rooney har stor respekt for turen til Anfield lørdag, hvor Liverpool tager imod de mesterholdet i Premier League.
- For mig er Liverpools hjemmebane altid en af de sværeste steder at spille og vinde, siger Rooney ifølge AFP.
Faktum er da også, at Manchester unitede har måtte rejse tomhændede fra Anfield Road de seneste tre sæsoner, hvor det er blevet til Liverpool-sejre på 3-1, 2-0 og 2-1.
- De vil presse på for at komme i top-fire, og med de indkøb, de har foretaget sig, har de holdet til det, så det må vi være opmærksomme på.
- De vil være desperate for at kvalificere sig til Champions League, når det nu ikke lykkedes for dem sidste sæson, siger Wayne Rooney.
Rooney har ellers alt muligt andet end Anfield at tænke på i disse dage, efter at han torsdag af det europæiske fodboldforbund (Uefa) fik tre spilledages karantæne for sit røde kort i EM-kvalifikationskampen ude mod Montenegro i sidste uge.
Udvisningen betyder, at Manchester United-stjernen misser alle tre indledende gruppekampe for England ved EM-slutrunden næste sommer.
25-årige Rooney blev udvist i fredagens EM-kvalifikationskamp for at sparke til Montenegros Miodrag Dzudovic.
Det engelske fodboldforbund (FA) kan fortsat anke dommen. Rooney har endnu ikke kommenteret sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker