Farcen om den engelske fodboldspiller Wayne Rooney nåede nye højder fredag eftermiddag.
Her underskrev angriberen en ny femårig aftale med Manchester United, så han er i klubben frem til sommeren 2015.
Kontraktforlængelsen kommer få dage efter, at United-manager Alex Ferguson fortalte, at Rooney ville væk fra klubben.
- Jeg er lykkelig for at have underskrevet endnu en aftale med United. I de seneste dage har jeg talt med manageren og ejerne, og de har overbevist mig om, at det er her, jeg hører til, siger Rooney til klubben hjemmeside.
- Jeg sagde i onsdags, at manageren er et geni, og det er hans tro og støtte, der har overbevist mig om, at jeg skal blive her, fortæller Rooney.
Manager Alex Ferguson, som tirsdag fortalte, at Rooney ville væk, siger følgende om sagen, hvis afslutning må siges at være en overraskelse:
- Det har været en vanskelig uge, men interessen for sagen er som ventet for os i klubben. Jeg sagde til knægten, at døren var åben, og jeg er lettet over, at han bestemte sig for at blive, siger Ferguson.
Angriberen sagde ellers, at han ville væk, fordi han ikke troede på, at klubben kan spille med om titler i fremtiden.
Det fik flere holdkammerater til at kritisere Rooney, som de seneste dage har været rygtet til alverdens klubber såsom Manchester City, Real Madrid og Chelsea.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde