Wayne Rooney snupper trænerjob i eksklub
Wayne Rooney vender retur til USA og DC United. Foto: Roberto Schmidt/Ritzau Scanpix
Wayne Rooney skal fremover være cheftræner for DC United i Major League Soccer.
Den mangeårige stjerneangriber Wayne Rooney har fået nyt trænerjob, efter at han i juni forlod Derby County.
Den 36-årige englænder skal i fremtiden være cheftræner for Washington-klubben DC United, der spiller i den nordamerikanske Major League Soccer.
Dermed vender han tilbage til den klub, som han repræsenterede i en periode på halvandet år mellem 2018 og 2020.
- Wayne er en fodboldlegende og en af de mest spændende unge fodboldtrænere. Han har allerede vist, at han kan lede en trup gennem udfordringer, lyder skudsmålet fra DC Uniteds sidestillede formænd, Jason Levien og Steve Kaplan.
Englænderen bliver blandt andre cheftræner for de to tidligere superligamålmænd Bill Hamid (FC Midtjylland) og Rafael Romo (Silkeborg), der begge er på kontrakt i den amerikanske hovedstadsklub.
Helt formelt skal Rooneys arbejdstilladelse på plads, før han kan begynde trænergerningen i DC United.
Rooney har en stor karriere som aktiv fodboldspiller bag sig. Som purung angriber bragede han igennem i Everton, inden han i 2004 rykkede videre til Manchester United, hvor han spillede i 13 år, før han vendte retur til Everton.
Siden røg han til DC United, før han sluttede sin aktive karriere i Derby County, som han efterfølgende blev træner for.
Rooney scorede 53 mål i 120 landskampe for England.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde