Wayne Rooney: Vi tager til Tyskland og vinder
Wayne Rooney erkender, at presset er på Manchester United i Champions League inden mødet med Wolfsburg.
Der venter Manchester United en udfordring af de helt store, når klubben i den sidste gruppekamp i Champions League skal til Wolfsburg og spille om videre avancement fra gruppe B.
Efter 0-0 hjemme mod PSV Eindhoven er United nemlig presset gevaldigt.
Wolfsburg vandt 2-0 over CSKA Moskva og topper gruppen med ni point efterfulgt af United med otte point, mens PSV Eindhoven har syv point.
Scenariet stod også helt klart for Wayne Rooney efter skuffelsen på Old Trafford.
- Nu må vi tage til Tyskland og vinde, og det er ikke ideelt. Det var ikke det, vi havde ønsket os denne aften.
- Men det bliver en kamp, som vi er i fuld stand til at vinde, siger Wayne Rooney ifølge NTB efter kampen.
PSV Eindhoven ligger på tredjepladsen i gruppen med syv point, og hollænderne tager hjemme imod CSKA Moskva. Her kan PSV med en sejr nå op på 10 point.
CSKA Moskva kan ikke længere gå videre til 1/8-finalerne, men med en sejr vil russerne nå op på siden af PSV med syv point.
Dermed vil CSKA Moskva være bedre end hollænderne internt og dermed sikre sig tredjepladsen, som giver en billet til Europa League.
Forsvareren Chris Smalling var også en nedtrykt mand efter Uniteds uafgjorte resultat.
- Vi brændte en masse chancer, og nu har vi gjort det svært for os selv, men vi tager til Wolfsburg med håbet i behold, siger Chris Smalling til Manchester Uniteds Twitter.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker