Webbers fremtid hos Red Bull er endnu ikke afgjort
Selv om det lige nu virker umuligt at se Sebastian Vettel og Mark Webber køre i samme Formel 1-team, så afviser Red Bull ikke at fortsætte med den tysk-australske duo i næste sæson.
Forholdet mellem de to kørere er iskoldt, efter at Vettel ignorerede en teamordre og overhalede Webber mod slutningen af det malaysiske grand prix på Sepang-banen sidste weekend.
Webbers mangeårige rådgiver, den tidligere Renault-chef Flavio Briatore, afviser, at de to kan være på samme hold fremover, men Red Bull forsøger at dæmpe gemytterne.
- Det er ren spekulation at sige, at Mark ikke kører for teamet i 2014. Marks kontrakt er blevet forlænget årligt de seneste år.
- Vi er kun to løb inde i den nuværende sæson, og det er alt for tidligt at snakke om 2014, siger teamet ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Red Bull mener faktisk, at det er en styrke at have to kørere på holdet, der også konkurrerer indbyrdes.
Webber og Vettel har tilsammen vundet 35 løb, 80 podieplaceringer og 13 dobbeltsejre siden 2009.
- Denne succesfulde periode har også omfattet periodevis rivalisering på banen mellem de to kørere, minder teamet om og henviser blandt andet til en episoden i Tyrkiet i 2010.
Her forsøgte Vettel at overhale sin førende holdkammerat Webber, og det kom til et sammenstød, der sendte tyskeren ud af løbet og kostede australieren førstepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned