Weekendens snevejr koster skader i NFL
Snevejr på den amerikanske østkyst gjorde det svært for NFL-spillerne i søndagens kampe.
Hurtigløberen Reggie Bush fra Detroit Lions gled og skadede sin ankel allerede under opvarmningen til kampen i Philadelphia, mens Adrian Peterson fra Minnesota Vikings også blev skadet i sneen. Peterson nåede dog at spille første quarter mod Ravens i Baltimore.
I Philadelphia stormede spillerne rundt i sne til op over anklerne, og dommeren måtte til tider bede om at få stregerne renset for sne, så han kunne se mållinjen.
Banen i Baltimore lignede mere en skøjtebane end de baner, NFL-spillerne normalt bevæger sig på.
Til gengæld gav det masser af spændende spil og drama. Mest i Baltimore, hvor de forsvarende Super Bowl-vindere Baltimore Ravens vandt 29-26 over Minnesota Vikings. Her bragede scoringerne frem og tilbage.
De to hold lavede fem touchdowns i løbet af de sidste 125 sekunder i en forrygende afslutning.
Under temmelig kolde, men stadig mere almindelige betingelser sikrede Denver Broncos sig en slutspilsplads med sejr på 51-28 over Tennessee Titans.
Aviser havde før kampen antydet, at superstjernen Peyton Manning ikke kan levere varen, når vejret bliver for koldt. Det modbeviste Manning ved at levere fire touchdown-afleveringer - hans syvende kamp i sæsonen med sådan en stime.
San Francisco 49'ers vandt 19-17 over Seattle Seahawks med et field-goal bare 26 sekunder før tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned