Weltz havde håbet på et hårdere løb

Det endte med en fjerdeplads til Tyler Farrar, der ikke kunne følge vinderen Mark Cavendish i den afgørende spurt.

- Vi ville gerne have haft en endnu hårdere dag. Der skete ikke det store ude på ruten, siger Weltz.

- Det var lidt som om, at rytterne holdt kortene tæt til sig, og ingen ville spille ud. Så det blev ikke så hårdt, som vi havde håbet.

- Men vi kom igennem dagen, som vi havde regnet med, og vi var med i finalen, hvor Tyler blev nummer fire.

Spørgsmål: Så er du tilfreds?

- Det er helt klart, når vi er med finalen, så kan vi ikke forlange mere, siger Weltz.

Giroen fortsætter mandag med tredje etape over 190 kilometer, der køres i og omkring Horsens.

/ritzau/

Garmin-Barracudas danske sportsdirektør Johnny Weltz havde gerne set en endnu hårdere anden etape af Giro d'Italia på den jyske vestkyst.

Offentliggjort Sidst opdateret