Wembley beklager billet-brøler før playoff-finale
Wembley kom til at lave en stavefejl i Middlesbroughs navn, da billetterne blev trykt før playoff-finalen.
En pinlig brøler har ført til en undskyldning fra organisationen bag fodboldstadionet Wembley Stadium i London.
Wembley kom til at lave en stavefejl i fodboldklubben Middlesbroughs navn, da der blev trykt billetter til playoff-finalen mod Norwich om at komme i Premier League.
- Wembley Stadium vil gerne undskylde over for Middlesbrough og klubbens fans for fejltagelsen, det var en menneskelig fejl, meddeler Wembley i en besked på Middlesbroughs hjemmeside.
Wembley var fejlagtigt kommet til at kalde klubben for Middlesborough, da billetterne blev trykt.
Fejlen afholdt dog ikke Middlesbrough-fans fra at købe alle de billetter, der var til rådighed til playoff-finalen, der skal spilles den 25. maj på Wembley.
Der er meget på spil for de to klubber, ikke mindst økonomisk.
En oprykning til Premier League bliver vurderet til at være over en milliard kroner værd, ikke mindst på grund af en stor indtægt i form af tv-penge.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde