Arsène Wenger har brudt en af engelsk fodbolds uskrevne regler, og derfor er han nu havnet i et sandt stormvejr. Arsenals franske manager undlod således at give et håndtryk til Manchester Citys manager, Mark Hughes, efter kampen - som skikken ellers foreskriver - da City sendte London-klubben ud af Liga Cuppen onsdag.
- Måske er han så vant til at vinde, at han ikke ved, hvordan han skal opføre sig, når han taber, lyder det fra Hughes.
Og Hughes får opbakning fra andre trænere fra den engelske Premier League.
- Vi skal være opmærksomme på, at selvom det måske ikke er en stor ting at give hånd til hinanden, så kan det få stor betydning, hvis man ikke gør det. Derfor burde alle gøre det, siger Boltons manager Gary Megson.
Også Tony Pullis - manager i Stoke - mener, at et håndtryk er et must. Også selvom man er gnaven.
- Jeg ser nogle gange tv-klip med mig selv ude fra sidelinjen, hvor jeg tænker på, om det virkelig er mig. Men et håndtryk, jeg mener, at du altid har et ansvar for at vise den rette sportsånd, siger han.
Wenger har udtalt, at det ikke havde noget med kampen at gøre, og at han giver hånd til dem, han har lyst til.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker