Wenger antyder Podolski-exit
Den tyske verdensmester Lukas Podolski har meget svært ved at få spilletid i Arsenal og kan være på vej væk.
Søndag måtte den tyske angriber Lukas Podolski nok engang se til fra bænken, da Arsenal vandt 2-1 over West Ham i Premier League.
29-årige Podolski, der i sommer var med til at vinde VM med Tyskland, kan være fortid i London-klubben, som han har spillet for siden 2012.
Manager Arsène Wenger vil i hvert fald ikke garantere, at Podolski er i Arsenal, når januars transfervindue er lukket.
- Der er ikke noget konkret om Podolski. Lige nu er der ingen på vej ud, men konkurrencen om de forreste pladser på holdet er hård.
- Mesut Özil er tilbage fra sin skade i januar, så konkurrencen bliver kun hårdere, siger Wenger ifølge goal.com.
Podolski er slet ikke startet inde i Premier League i denne sæson. 16 gange har han været med på bænken, syv gange er han blevet skiftet ind.
Ingen mål har Podolski scoret i Premier League, men til gengæld har han nettet tre gange i Champions League.
Ifølge rygterne er italienske Inter interesseret i at lokke Podolski væk fra Arsenal.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned