Wenger bekræfter: Bendtner er i spil til onsdag
I over to år har Nicklas Bendtner ikke spillet kamp for Arsenal, men tørkeperioden kan meget vel slutte onsdag aften.
Her gæster London-klubben West Bromwich Albion i Liga Cuppens tredje runde, og den danske angriber er med i truppen og kan meget vel få spilletid.
Det antyder Arsenal-manager Arsène Wenger mandag.
- Vi har en Liga Cup-kamp hos West Bromwich Albion på onsdag, og jeg vil rotere på holdet. Selvfølgelig vil jeg det. Nicklas Bendtner har en chance for at være involveret, skriver Wenger ifølge nyhedsbureauet Reuters i en mail.
Bendtner har de seneste to sæsoner været udlejet til først Sunderland og senest italienske Juventus.
Danskeren spillede sidste gang for Arsenal i en Premier League-kamp mod Liverpool i august 2011.
Bendtner scorede senest for Arsenal for 30 måneder siden, da han scorede hattrick mod Leyton Orient i FA Cuppen.
I weekenden var sad Bendtner på bænken, da Arsenal i Premier League vandt 3-1 over Stoke. Det var første gang i denne sæson, at Bendtner var så tæt på spilletid.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde