Wenger efter premiereflop: Alt gik galt
Foto: Glyn Kirk /Scanpix
Glyn Kirk /Scanpix
Medaljeaspiranten Arsenal kunne dårligt have drømt om en sløjere start på Premier League-sæsonen end den, London-klubben oplevede lørdag eftermiddag med 1-3-nederlaget hjemme til Aston Villa.
For manager Arsène Wenger er kampen da også en af den slags, han helst vil glemme. Hjemmeholdet begik to straffespark, og det blev dyrt mod de kontrastærke gæster.
- Vi startede godt, men derefter gik alting galt. Skader, dommerafgørelser, en udvisning og brændte chancer, opsummerer Arsène Wenger ifølge nyhedsbureauet AFP ovenpå det overraskende nederlag.
- Det var en dårlig dag. Ikke så meget kvaliteten af vores kamp, men alt gik imod os, siger franskmanden.
Specielt Aston Villas andet straffespark blev diskuteret under og efter kampen.
Dommer Anthony Taylor bedømte Laurent Koscielnys tackling på Gabriel Agbonlahor som ulovlig, og det var der mange på Emirates Stadium, der var uenige i.
- Det var en stor overraskelse for mig, siger en kortfattet Wenger om dommerens kendelse.
Arsenal får chance for oprejsning næste lørdag, når holdet på udebane møder Fulham.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker