Nicklas Bendtner har aldrig lagt skjul på, at han har enormt stor tillid til egne evner. Det har hans træner i Arsenal, Arsene Wenger, forlængst bemærket, men han vil ikke forsøge at dæmpe danskerens højtravende udmeldinger.
- Nicklas Bendtner har ret stor selvtillid, det må jeg sige, men det er ikke en dårlig ting for en angriber. Der er intet i vejen med at have selvtillid, så længe man på banen viser, at man har noget at have selvtilliden i, siger Arsene Wenger til Arsenals hjemmeside.
Nicklas Bendtner har varslet sit store gennembrud i denne sæson. Han har dog været ramt af en alvorlig skade, der har holdt ham ude i månedsvis, men nu er han på vej tilbage igen, og i lørdags scorede han i Arsenals sejr over Sunderland.
- Han er kun 21 år (Bendtner fyldte 22 år i januar, red.), og har mange kvaliteter. Han er stærk, han er 194 centimeter høj, og han er meget intelligent. Han kan stadig forbedre sig meget, men hvor meget afhænger af, hvor hårdt han arbejder for det, siger Wenger, der håber, at det varslede gennembrud når at komme inden sommerpausen.
- Han spillede godt mod Sunderland, og vi håber, at alt vil falde på plads for ham i den sidste tredjedel af sæsonen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned