Den danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner beviste lørdag endnu engang, hvorfor hans stjernestatus er stigende blandt Arsenals fans.
I overtiden scorede han det afgørende og vigtige 1-0-mål mod Wolverhampton, hvilket holder Arsenal helt inde i kampen om det engelske fodboldmesterskab.
Også hos Arsenal-manager Arsène Wenger bliver Bendtners stjerne større og større, og franskmanden har store forventninger til, hvad danskeren kan bidrage med fremover.
- Bendtner er en spiller, der kan tåle kritik. Han har den styrke, at han reagerer positivt på den. Jeg er overbevist om, at han bliver bedre, hvilket er helt naturligt for en spiller på 22 år, siger Wenger til Arsenals hjemmeside.
- Der er fortsat plads til forbedringer, men han bliver mere og mere en holdspiller og han arbejder hårdt. Det er alt sammen positivt, forklarer Wenger.
Arsenals sejr betyder, at holdet med kun fem spillerunder tilbage i Premier League kun er tre point efter Chelseas førerhold. Arsenal skal også kæmpe sig forbi Manchester Uniteds forsvarende mestre, som er to point efter Chelsea efter en 2-1-sejr på udebane over netop Manchester United.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker