Wenger: Medierne har hjernevasket Arsenal-fans
Manager Arsène Wenger siger, at Arsenals fans er blevet hjernevaskede af mediernes konstante negative historier om London-klubben.
Franskmanden kom igen under enorm kritik fra dele af Arsenals tilhængere efter sæsonpremieren, der endte med et 1-3-nederlag hjemme til Aston Villa.
Siden den kamp har Arsenal vundet over Fenerbahce i Champions League-kvalifikationen og Fulham i Premier League.
- Vi havde tabt én kamp siden marts. Det var derfor, at nederlaget til Aston Villa var et chok. Det var et chok, fordi det var sæsonens første kamp.
- I Champions League har vi på udebane vundet over Bayern München (i marts, red.) og Fenerbahce. I, medierne, har hjernevasket dele af vores fans.
- Måske er det bare sådan, fordi vi ikke har vundet et trofæ i mange år, at så er det altid negativt. Vi skal bare koncentrere os om at spille fodbold, siger Wenger ifølge AFP.
Wenger har været manager i Arsenal siden 1996. Men det er otte år siden, at klubbens seneste pokal er blevet vundet - en kendsgerning, der har sat franskmanden en del under pres på det seneste.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned