Wenger øjner stærk sæson for Arsenal
Arsenal-manager Arsène Wenger ser meget optimistisk på klubbens chancer i den kommende Premier League-sæson, som begynder i weekenden.
Søndag vandt Arsenal den traditionsrige Community Shield på Wembley med overbevisende 3-0 over mesterholdet Manchester City.
- Sejren giver os en positiv platform at forberede os på. Du vil gerne vinde kampen, og du vil gerne se på spillets kvalitet også.
- Det var godt for vores selvtillid at vinde kampen, men det var mere vigtigt, at vi i mange perioder spillede med kvalitet. Det var godt for mig at se, at vi allerede nu kan producere den slags kvalitet, siger Wenger ifølge AFP.
Nu handler det om at finde den rette balance til resten af sæsonen. I den forbindelse var det især vigtigt at slå netop City, mener Wenger.
- Sidste sæson var vi meget konstante mod hold uden for top-6, mens vi ikke var konstante mod top-6-holdene. Sæsonen før var det modsat. Lad os håbe, at vi denne sæson kan finde den rette balance, siger Wenger.
Arsenal, der sidste sæson sluttede som nummer fire i England, åbner sin Premier League-sæson lørdag hjemme mod Crystal Palace.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker