Wenger om Walcott-forlængelse: Han hører til i Arsenal
Manager Arsène Wenger håber på, at Theo Walcott snart sætter sin underskrift på en kontraktforlængelse med Arsenal.
Om bare to dage er Walcott, der lørdag scorede hattrick i Arsenals 7-3-sejr over Newcastle, fri til at tale med andre klubber.
- Mit ønske om at forlænge med ham er nøjagtig det samme som før kampen. Jeg ønsker at forlænge hans kontrakt, og jeg mener, at han hører til her i klubben. Forhåbentlig kan vi gøre det.
- Jeg tror, at han elsker klubben, og klubben elsker ham, men kærligheden kan alligevel være en svær størrelse, siger Arsène Wenger ifølge AFP.
Wenger havde valgt at flytte 23-årige Walcott fra kanten til en plads helt fremme på banen mod Newcastle, hvor offensivspilleren kvitterede med sit første hattrick for Arsenal.
- Han gjorde det meget godt, og han fik vist, hvad han kan.
- Han kan godt spille inde i midten, det er jeg overbevist om, og han vil kun blive bedre derinde med tiden.
- Jeg synes, at han er blevet en god afslutter, siger Wenger.
Theo Walcotts kontrakt med Arsenal udløber til sommer, hvilket betyder, at den unge engelske landsholdsspiller vil være transferfri på det tidspunkt.
Arsenal indtager femtepladsen i Premier League med 33 point efter 19 kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned