Nicklas Bendtner er kommet sig over sin skade. Men alligevel er han ikke med i den trup, som Arsenals manager Arsene Wenger har udtaget til lørdagens tidlige kamp hjemme mod ærkerivalen Tottenham.
Wenger har foretrukket den formstærke marokkaner Marouane Chamakh helt i front, mens offensiven også tæller navne som Andrey Arshavin og Samir Nasri. På bænken sidder blandt andre den hollandske angriber Robin van Persie og Theo Walcott.
I Bendtner-lejren er det en overraskelse, at den danske landsholdsangriber er helt ude af truppen.
- Det kommer bag på mig, at Nicklas ikke er med i den kamp. Dels fordi Nicklas er helt klar, og dels i forhold til, hvad Arsene Wenger har meldt ud om at ville bruge Nicklas, og at han var glad for at have ham tilbage, siger spillerens far og rådgiver, Thomas Bendtner, til B.T.
Arsenals hjemmeside skriver, at Nicklas Bendtner bliver sparet til tirsdagens Champions League-kamp på udebane mod Braga.
I sidste weekend var Bendtner heller ikke med for Arsenal på grund af en skade, ligesom danskeren også måtte melde afbud til onsdagens landskamp mod Tjekkiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde