Wenger slagter dommer efter øretæve: Han dræbte kampen
Arsène Wenger var mildt sagt utilfreds med den græske dommer i nederlaget til Bayern München. Foto: AP/Kirsty Wigglesworth
AP/Kirsty Wigglesworth
Arsène Wenger valgte at kritisere dommeren, da hans hold havde tabt med samlet 2-10 til Bayern München.
Arsenal-manager Arsène Wenger har intet til overs for dommer Anastasios Sidiropoulos efter Arsenals ydmygende 1-5-nederlag til Bayern München tirsdag aften.
Den græske dommer fik stor indflydelse på kampen, da han ved stillingen 1-0 til Arsenal tildelte Bayern München et straffespark og samtidig udviste Laurent Koscielny.
Herefter faldt Arsenal helt sammen og tabte for anden gang på tre uger 1-5 til det tyske storhold.
Den udvikling kan tilskrives dommeren, mener Wenger, der også er sur over, at Theo Walcott ikke fik straffe efter en nærkamp med Bayerns Xabi Alonso.
- Vi gjorde det, vi skulle, og vi var meget uheldige i første halvleg, hvor der 100 procent sikkert var straffespark mod Theo Walcott. Det fik vi ikke, konstaterer Wenger ifølge flere nyhedsbureauer.
- Dommeren dræbte kampen i anden halvleg, siger Arsenal-manageren.
Han henviser til situationen ti minutter efter sidebyttet, da Laurent Koscielny gik i ryggen på Robert Lewandowski. Bayerns polske forward røg til jorden, Sidiropoulos dømte straffe og smed Koscielny ud.
Den kendelse er Wenger mildt sagt uenig i.
- Dommeren var virkelig god for Bayern. Der var ikke straffespark til Lewandowski, til gengæld var han offside. Ovenikøbet gav dommeren os et rødt kort, der heller ikke var korrekt.
- Jeg er virkelig oprørt og ked af det på vegne af de folk, som betalte mange penge for at se denne kamp, siger Arsène Wenger.
Med 1-5-nederlaget i returkampen er Arsenal færdig i Champions League med et samlet nederlag på 2-10. Det er syvende sæson i træk, at Arsenal ryger ud af ottendedelsfinalen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde