Wenger slår fast: Ingen Thierry Henry i Arsenal
Selvom Arsenal ikke magtede at slå bundholdet Southampton tirsdag aften, planlægger holdets manager, Arsène Wenger, ikke at forstærke holdet med den tidligere Arsenal-spiller Thierry Henry.
Det seneste to måneder har New York Red Bulls-angriberen ellers trænet med Arsenal, efter at sæsonen i USA er færdig. Men det har altså ikke kastet nogle tilbud af sig fra Arsenal.
- Det er ikke en sag, vi arbejder med, siger Wenger.
Sidste vinter var Henry udlånt til Arsenal i to måneder, hvor han nåede at score to mål. Da han optrådte fast i trøjen fra 1999-2007, blev den 35-årige den mest scorende spiller for Arsenal nogensinde.
Tidligere har New York Red Bulls gjort det klart, at holdet ønsker Henry tilbage til den amerikanske ligas start i marts.
New York Red Bulls sportsdirektør, Gerard Houllier, har også antydet, at et lån ikke ville være ideelt for amerikanerne.
- Jeg tror, at han trænger til hvile. Han bliver snart far, og jeg tror, at han vil nyde godt af en pause, sagde den franske direktør for to uger siden.
Tidligere på året slog London-klubben Southampton 6-1 hjemme, men på udebane tirsdag havde Arsenal problemer og måtte nøjes med 1-1.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet