Syv point i lige så mange kampe.
Det rækker til en skuffende 15.-plads for Arsenal i den bedste engelske række, hvor London-klubben ligger 12 point efter Manchester United på førstepladsen.
Og efter endnu et nederlag i søndagens derby mod Tottenham vurderer Arsenal-manager, Arsène Wenger, at man kan skyde en hvid pil efter mesterskabet.
- Jeg tror, at vi i øjeblikket skal sætte realistiske mål som at sige, at vi vil nå Champions League-placeringerne, siger Arsène Wenger med henvisning til en top-fire-placering, som giver enten direkte adgang eller kvalifikation til Champions League.
- Lige nu er vi 12 point efter Manchester United og Manchester City, og det er ikke realistisk at sige, at vi vinder ligaen. Vi er nødt til at kæmpe for at komme tilbage til en bedre placering. Det er realiteterne, siger Arsenal-manageren.
Med til historien om Arsenals nedtur hører, at klubben i sommerens transfervindue mistede profilerne Samir Nasri og Cesc Fabregas. Desuden har holdet været slemt plaget af skader den seneste periode.
Og i kampen mod Tottenham fik Arsenal føjet endnu en spiller til skadeslisten, da Bacary Sagna udgik med et brækket ben.
Det er ventet, at den franske højre back er ude de kommende tre måneder.
Arsenal har kun to point ned til nedrykningsstregen og møder i næste Premier League-kamp Sunderland og Nicklas Bendtner på hjemmebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde