18 gyldne minutter bragte onsdag aften Werder Bremen ganske tæt på en plads i det eftertragtede gruppespil i Champions League. Tyskerne, der havde Daniel Jensen på bænken i hele kampen, besejrede italienske Sampdoria 3-1 i den første af to play-off-kampe.
Sejren blev grundlagt, da Clemens Fritz seks minutter efter pausen på imponerende vis sparkede bolden op i det lange målhjørne. Torsten Frings udbyggede føringen på et straffespark efter 67 minutter, og to minutter senere slog Claudio Pizarro sejren fast.
Italienerne gav dog sig selv en livline i form af et vigtigt udebanemål, da Giampaolo Pazzini i kampens sidste minut steg til vejrs og headede det reducerende mål i nettet.
Onsdagens største overraskelse stod israelske Hapoel Tel Aviv for, da holdet på udebane besejrede østrigske Red Bull Salzburg 3-2.
FCK-træner Ståle Solbakken udråbte inden lodtrækningen til play-off-kampene Salzburg til skrækmodstander, men Hapoel Tel Aviv må være godt tilfreds med sit lodtrækningsheld.
Allerede efter et par minutters spil bragte israelerne sig i front, da holdets nigerianske målmand meget sikkert scorede på et straffespark, som Franz Schiemer begik i kampens allerførste minut.
Østrigerne fik udlignet, men kort inden pausen bragte Ben Sahar igen Hapoel Tel Aviv på sejrskurs, og efter pausen fik begge hold et mål hver. Thomas Augustinussen sad på Salzburgs bænk i hele kampen.
Også portugisiske Braga bidrog til overraskelserne, da holdet på hjemmebane vandt 1-0 over favoritterne fra Sevilla. Spanierne stillede i stærkeste opstilling, men Matheus kunne alligevel afgøre kampen til Bragas fordel efter en times spil.
I onsdagens to sidste kampe vandt schweiziske Basel 1-0 over Sheriff fra Moldova, mens serbiske Partizan og belgiske Anderlecht spillede uafgjort 2-2 i Beograd. Der er returkampe i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker