Det går kun én vej lige nu for Werder Bremen, og det er nedad. Holdet tabte lørdagens udekamp mod Borussia Mönchengladbach med 3-4, og det var holdets femte nederlag på stribe i den tyske Bundesliga.
Daniel Jensen var slet ikke i truppen hos bremerne, der kom rigtigt skidt fra start i opgøret og var bagud med 1-4 efter bare 35 minutters spil. Argentineren Raul Bobadilla var i hopla for Gladbach og scorede ikke alene to af hjemmeholdets mål, men lagde også op til de to øvrige.
Bremen var i en periode ganske godt kørende og formåede at spille 14 kampe i efteråret uden nederlag. Så blev angriberen Claudio Pizarro skadet, og det har tilsyneladende gjort ondt. Peruaneren var igen med i nordtyskernes startopstilling og gjorde da også sit til at hente bare det ene point med sit mål til 2-4. Men selv om Torsten Frings reducerede yderligere på straffespark fem minutter før tid, rakte det ikke til uafgjort.
Resultatet betyder, at Bremen nu er hele 14 point efter topholdet Bayern München, der hjemme på Allianz Arena vandt 3-0 over Mainz. Bo Svensson og holdkammeraterne holdt stand mod hjemmeholdet i 58 minutter, inden Daniel van Buyten bragte Bayern foran 1-0. Senere øgede Mario Gomez føringen, inden Arjen Robben med et flot frisparksmål lukkede ballet.
Søndag kan Leverkusen med mindst uafgjort mod Freiburg tilbageerobre førstepladsen i tabellen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned