West Bromwich har fyret manager Alan Irvine
Premier League-klubben er på det seneste raslet ned gennem tabellen efter nederlag på stribe.
Premier League-klubben West Bromwich Albion har fyret manager Alan Irvine efter en periode med flere dårlige resultater. Det oplyser klubben sent mandag aften på sin hjemmeside.
Det midtengelske hold har tabt syv ud af de seneste ni kampe, hvilket placerer den på en aktuel 16. plads i Premier League lige over nedrykningsstregen.
- Klubbens overordnede mål er at sikre en sjette sæson i Premier League, og nogle gange skal der tages ubehagelige beslutninger for at nå dette mål, siger klubbens tekniske direktør, Terry Burton, ifølge hjemmesiden.
- Alan har imponeret alle med sin dedikation, flid og måde at være på, men han er klar over, at resultaterne simpelthen ikke har været gode nok, siger han videre.
Alan Irvine blev noget overraskende udpeget som manager i juni, efter at den 56-årige skotte blev hentet fra en stilling som træner i Evertons ungdomsafdeling.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde