West Ham fyrer chefen efter nedtur mod Schmeichel og co.
Manuel Pellegrini er fortid i West Ham. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Manuel Pellegrini er fortid i West Ham, der flirter med nedrykning fra Premier League i denne sæson.
West Ham har lørdag reageret med en hurtig fyreseddel til manager Manuel Pellegrini efter et nederlag til Leicester.
Umiddelbart efter et nederlag på 1-2 på eget græs til Kasper Schmeichel og co., meddelte klubledelsen, at tilliden til den chilenske træner var opbrugt.
West Ham er placeret lige over nedrykningsstregen med 19 point efter 19 spillerunder.
- Det er med stor bedrøvelse, at vi har set os nødsaget til at træffe denne beslutning.
- Manuel er en gentleman, og det har været en sand fornøjelse at arbejde sammen med én af hans kaliber, siger formand David Sullivan til klubbens hjemmeside.
I de seneste fem kampe har London-holdet blot hentet tre point, og nu skal der ske noget.
- Det er tydeligt, at der er behov for en ændring, hvis klubben skal tilbage på sporet og leve op til vores målsætninger for sæsonen, siger Sullivan.
66-årige Manuel Pellegrini har tidligere været træner i storklubber som Real Madrid og Manchester City. Han kom til West Ham for halvandet år siden fra et job i kinesisk fodbold.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker