West Ham giver livstidskarantæner til en række fans
Kampen mellem West Ham og Burnley vil først og fremmest blive husket for en baneinvasion. Foto: Reuters/David Klein
Reuters/David Klein
Fem West Ham-tilhængere har fået karantæne for at løbe på banen i ligakampen mod Burnley tidligere i marts.
Premier League-klubben West Ham gav torsdag livstidskarantæner til fem tilhængere, som løb på banen i West Hams kamp mod Burnley tidligere i marts.
Flere andre er blevet udelukket for resten af livet for at have smidt mønter eller andre skadelige genstande under kampen på London Stadium, som Burnley vandt 3-0.
Det skriver West Ham på sin hjemmeside.
Mange af West Hams frustrerede fans stillede sig op i nærheden af det område, hvor West Ham-ejerne David Gold og David Sullivan sad, og de måtte forlade deres sæder.
Det kom også frem, at Sullivan blev ramt af en mønt mod slutningen af kampen.
Selv om klubben nu har uddelt en række livstidskarantæner, stopper undersøgelserne ikke.
En række episoder granskes stadig, og West Ham forventer at udstede flere karantæner før næste hjemmekamp mod Southampton 31. marts.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde