West Ham overtager Londons OL-stadion
Premier League-klubben West Ham United bytter fra 2016 sin hjemmebane Upton Park ud med Londons olympiske stadion.
Fredag blev det klart, at West Ham får lov at leje det store atletikstadion, der blev bygget til OL sidste år, og som inden overtagelsen bliver omdannet til en ren fodboldarena med plads til 54.000 tilskuere.
- Det er fantastisk for alle i West Ham United, at alt det hårde arbejde i de sidste tre år endelig har båret frugt, siger klubbens to formænd, David Sullivan og David Gold, ifølge nyhedsbureauet i en erklæring.
Det luksuriøse stadions fremtid har været genstand for lange diskussioner, og sagen skulle egentlig have været afgjort sidste år.
Særligt Leyton Orient, der er den ligaklub, der geografisk ligger tættest på stadion, har udtrykt betænkeligheder ved at lade West Ham overtage arenaen.
Klubbens ejer, Barry Hearn, har blandt andet været bekymret for, at Leyton Orient derved skulle miste sin lokale fanbase til den mere prominente rival.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde