Wieghorst ærgrer sig over AGF's mangel på kvalitet
Wieghorst ærgrer sig over AGF's mangel på kvalitet Foto: POLFOTO/Claus Bonnerup
POLFOTO/Claus Bonnerup
Morten Wieghorst erkender, at AGF'erne ikke var gode nok mod Viborg. Han savnede kvalitet over hele linjen.
AGF led et nederlag til medoprykkerne fra Viborg, da det blev til 0-1 på udebane fredag aften i Superligaen i fodbold. Træner Morten Wieghorst savnede kvalitet i det, hans spillere leverede på banen.
- Vi manglede kvalitet med bolden, og det blev meget godt symboliseret af de bolde, som vi umotiveret smider ud over baglinjen. Vi havde generelt dårlig kvalitet i pasningsspillet, og det var bare ikke godt nok i dag, siger Morten Wieghorst
- Vi må selvfølgelig også rose Viborg for, at de fik låst vores spil. De kom med mere fysik, og kampen blev for meget på deres præmisser.
Kampen blev ifølge Morten Wieghorst ikke lettere af, at man endnu engang kom bagud. Og så undrer det ham, at man ikke formåede at bygge videre på sidste uges præstation.
- Det blev et bjerg, vi skulle bestige, da vi kom bagud. Vi har tidligere vist, at vi er i stand til at komme tilbage, men det gik ikke i dag, siger han.
- Det er forbløffende, at vi ikke var bedre på bolden i dag, da vi kommer fra en kamp i sidste uge, hvor vi var rigtig dygtige med bolden.
Jens Jönsson er enig med sin træner, og han er især bekymret over, at gæsterne ikke formåede at spille sig frem til en reel målchance.
- Vi fik ikke fulgt vores gameplan, og derfor blev kampen meget på deres præmisser. Vi kunne ikke få spillet til at hænge sammen. De kom godt ud, og de rev os fra hinanden i første halvleg, siger Jens Jönsson.
- Der var masser af fejl at tage fat på i dag. Vi kunne ikke ramme hinanden, og det er bekymrende, at vi ikke skabte en reel målchance.
- Vi må kigge indad, og vi bærer alle et ansvar for, at præstationen ikke var bedre i dag.
AGF mangler nu en enkelt kamp i efterårssæsonen. Den spilles på fredag, hvor holdet hjemme i Aarhus tager imod FC Midtjylland.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned