FC Nordsjælland rejste sig ifølge træner Morten Wieghorst flot ovenpå en skidt forårspremiere i sidste weekend mod Randers FC, da nordsjællænderne lørdag fik 2-2 på udebane mod FC Midtjylland.
- Vi rejste os, og nu skal vi sørge for at bygge videre på det i næste uge. Vi var bedre på alle parametre end mod Randers, men det kunne heller ikke blive værre, siger Morten Wieghorst til TV2 Sport.
- Vi vinder 80 procent flere dueller, og det er de takter, vi skal finde frem, for så vinder vi også flere fodboldkampe, mener FCN-træneren.
FC Nordsjælland blive ofte nævnt som en klub, hvor der er stor fokus på udvikling - og måske knap så meget resultater. Men sådan hænger det ifølge Wieghorst ikke sammen.
- Det er vigtigt, at vi får hele pakken med, for vi kan ikke leve med kun at udvikle og ikke få resultater, for så kommer vi til at udvikle i næstbedste række, siger FCN-træneren, der stopper i klubben til sommer for at blive U/21-landstræner.
Mod FC Midtjylland kunne Wieghorst glæde sig over, at lejesvenden fra FC København, Morten Nordstrand, fik scoret kampens sidste mål.
- Han lever for at score mål. Nu har han scoret sit første mål, og så kan han passende blive ved, lyder håbet fra Morten Wieghorst.
Inden den igangværende spillerunde er færdigspillet ligger FC Nordsjælland seks point over nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde