Wieghorst forlænger med landsholdet
Morten Wieghorst har været assistent for Kasper Hjulmand siden 2020 og fortsætter i rollen.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Morten Wieghorst er ligesom Kasper Hjulmand på kontrakt med fodboldlandsholdet frem til VM i 2026.
Morten Wieghorst har forlænget sin kontrakt som assistenttræner for fodboldlandsholdet.
Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.
Ligesom landstræner Kasper Hjulmand er Wieghorst nu i besiddelse af en aftale, der strækker sig til og med VM i 2026.
Det er fodbolddirektør Peter Møller godt tilfreds med.
- Vi sætter stor pris på samarbejdet med Morten, der har ydet en stor indsats for herrelandsholdet og både fagligt og menneskeligt passer godt ind i den måde, vi gerne vil arbejde på.
- Vi glæder os til at angribe de kommende opgaver sammen med Morten og håber at opfylde vores fælles drøm om EM i 2024 og VM i 2026, siger fodbolddirektøren.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker