FC Nordsjællands selvtillid fik mandag et gedigent hak i tuden, da FC København besejrede holdet med 3-0 i Farum.
Men den kamp skal hurtigt glemmes, og Morten Wieghorsts mandskab skal udelukkende fokusere på kvartfinalen i Ekstra Bladet Cup ude mod Silkeborg på torsdag.
Sådan lyder det fra Wieghorst selv, der indrømmer, at han havde pokalkampen mod Silkeborg liggende i baghovedet forud for kampen mod FCK.
- Jeg satte et hold for at forsøge at vinde kampen, men jeg bliver selvfølgelig også nødt til at kigge et skridt frem, siger Morten Wieghorst, der dog understreger, at den næste kamp altid er den vigtigste for ham og FC Nordsjælland.
Han var tvunget til at lade sin karantæneramte anfører, Nicolai Stokholm, sidde på tribunen, mens han lod Andreas Laudrup og Tobias Mikkelsen få chancen på bekostning af blandt andre Bajram Fetai og Rawez Lawan.
- Man kan sige, at vi har fået sparet nogle ben, og nu er det vigtigste pokalkampen. Nu vil vi videre, siger Morten Wieghorst.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned