Morten Wieghorst føler, at tiden er inde til at prøve kræfter med noget andet, og derfor forlader han FC Nordsjælland til sommer for at blive landstræner for U/21-landsholdet.
Men også uden landstrænerjobbet var Morten Wieghorst rejst fra FC Nordsjælland, hvor han har været i seks år til sommer.
- Jeg var stoppet alligevel. Jeg har før truffet svære beslutninger, og min mavefornemmelsen sagde mig, at tiden var inde til at gøre det igen og skubbe mig selv ud på dybt vand, siger Morten Wieghorst til Ekstra Bladet.
- Men jeg er altså nået frem til, at tidspunktet var rigtigt til at prøve kræfter med noget andet, og derfor ligger min fremtid efter sommerpausen et andet sted end Farum Park, siger Morten Wieghorst i en pressemeddelelse.
Til Dansk Boldspil-Unions hjemmeside uddyber han:
- Jeg er meget glad for mit arbejde i FC Nordsjælland, som jeg ser frem til at afslutte med mine kolleger blandt trænerne og spillerne på den bedste måde her i foråret.
- Derefter ser jeg frem til at overtage arbejdet med de største, danske talenter på U/21-landsholdet og indgå i samarbejdet med gruppen af landstrænere og talenttrænere i DBU, siger Wieghorst.
Den 40-årige træner har i sin karriere som spiller optrådt for Lyngby, Dundee, Celtic og Brøndby.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker