Wigan slår Millwall og spiller sig i FA Cup-finalen
Wigan kvalificerede sig lørdag til klubbens første FA Cup-finale nogensinde, da holdet fra bunden af Premier League slog Millwall med 2-0.
Shaun Maloney og Callum McManaman sikrede sejren med en scoring hver - før og efter pausen.
Det var favoritterne fra Wigan, der fra start dominerede opgøret overfor modstanderne fra den næstbedste engelske fodboldrække.
Efter flere store chancer kunne Maloney efter 25 minutter sætte indersiden på et eminent indlæg fra Arouna Kone, der på det helt rette tidspunkt sendte bolden op over Millwalls forsvarsspillere.
På et halvfyldt Wembley var Millwall tvunget til at åbne op for at jagte en scoring, og det blev udnyttet af Wigan et kvarter før slutfløjt.
Callum McManaman tog en flot stikning fra Jordi Gomez med sig og lagde den ind bag Millwalls målmand til 2-0.
Det sidste kvarter havde Millwall intet at komme med, og det var kun et spørgsmål om sejrens størrelse.
På tilskuerpladserne blev kampen overskygget af Millwalls berygtede hooliganer, der gik til angreb på politiet.
Søndag afgøres det, hvem Wigan skal møde i finalen den 11. maj, når Chelsea og Manchester City mødes på Wembley i den anden semifinale.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker