Wiggins efter fantomrekord: Det var tortur
Bradley Wiggins kørte sig helt ud, da han slog timerekorden med mere end halvanden kilometer.
Den traditionsrige timerekord fik et gevaldigt tryk søndag aften, da Bradley Wiggins med en imponerende præstation viste sine kolossale evner som temporytter på den olympiske velodrom i London.
Briten kørte 54,526 kilometer og slog dermed landsmanden Alex Dowsetts hidtidige rekord med mere end halvanden kilometer, og Wiggins er lykkelig for, at han nu er færdig med den udmarvende disciplin.
- Jeg er bare glad for, at det er overstået. Det må være det nærmeste, jeg kommer på at vide, hvordan det føles at føde. Det var tortur, siger Bradley Wiggins.
Timerekorden er en af cykelsportens mest traditionsrige discipliner, hvor store navne som Eddy Merckx og Francesco Moser tidligere har demonstreret deres klasse.
Nu kan 35-årige Wiggins skrive sig ind på en liste af store navne, der har brilleret i den ensomme kamp mod uret.
- Jeg sammenligner altid mig selv med de største. Jeg er bare glad for at være i selskab med de fyre. Det kræver meget at komme helt derop. Det er hårdt, siger Bradley Wiggins.
Den tidligere Tour de France-vinder har stoppet karrieren på landevejene, men fortsætter som banerytter indtil OL i Rio næste sommer, hvor han bliver en del af det britiske mandskab i holdforfølgelsesløb.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde